Både sikringer og afbrydere giver kortslutnings-beskyttelse. Princippet for en sikring er, at strømmen, der strømmer gennem en leder, opvarmer den, hvilket får den til at smelte og bryde kredsløbet, hvilket beskytter apparater og ledninger mod beskadigelse. Det virker ved at akkumulere varme og giver dermed også overbelastningsbeskyttelse. Når sikringselementet brænder ud, skal det udskiftes.
Strømafbrydere giver også kortslutnings-beskyttelse og overbelastningsbeskyttelse, men efter et andet princip. De bruger den magnetiske effekt af strømmen (elektromagnetisk udløseenhed) til at bryde kredsløbet og den termiske effekt af strømmen til at give overbelastningsbeskyttelse (ikke smelter, så udskiftning er normalt unødvendig). I praksis, når den elektriske belastning i et kredsløb nærmer sig sikringens belastningskapacitet i en længere periode, varmes sikringen gradvist op, indtil den smelter. Som nævnt ovenfor er smeltningen af en sikring et resultat af den kombinerede effekt af strøm og tid, hvilket giver én-beskyttelse. En afbryder derimod afbryder automatisk, når strømmen i kredsløbet pludselig stiger og overstiger afbryderens belastningskapacitet. Den beskytter mod øjeblikkelige strømstød, såsom store lækstrømme, kortslutninger eller store øjeblikkelige strømme. Når årsagen er identificeret, kan afbryderen lukkes, og servicen kan fortsætte. Som nævnt ovenfor er smeltningen af en sikring resultatet af den kombinerede effekt af strøm og tid, mens en afbryder vil udløse, så snart strømmen overstiger dens indstillede værdi, og effekten af tid er næsten ubetydelig. Afbrydere er almindeligt anvendte komponenter i{10}lavspændingsstrømfordeling. Sikringer er også velegnede i nogle applikationer.
